FÅ MERE INSPIRATION 

I min nyhedsmail samt e-bog får du mere inspiration omkring olierne og deres anvendelse. Hvis du tilmelder dig min nyhedsmail, så sender jeg dig også min e-bog gratis.

TRANSFORMÉR DINE FØLELSER


Dine følelser er med til at skabe din virkelighed. Følelser er energi, og deres frekvens påvirker dine celler, dit sind, dine hormoner og hvordan blodet cirkulerer i din krop. Hvis dine følelser ikke er i bevægelse og flyder frit gennem dit system, kan de skabe blokeringer, som kan manifestere sig i fysisk smerte, behag og mistrivsel.


Men heldigvis kan vi transformere vores følelser, så de ikke tynger vores system. Det handler om at skabe bevægelse og flow i sine følelser. Transformationen sker når vi mærker følelserne, giver dem plads og rummer dem. Når vi giver slip på de lavere vibrerende følelser, så kan energien atter flyde frit, og vi kommer i tættere kontakt med vores sjæls natur. 


Med oliernes hjælp bliver denne proces lettere. Hver enkelt olie indeholder en vibration og har sin egen unikke måde at skabe bevægelse i de subtile energier, som findes indeni os og omkring os. Det smukke ved olierne er, at de arbejder som ordløs terapi i din krop, hvor du ikke nødvendigvis behøver at forstå eller tale ind til kernen af problemet. Olierne kan hjælpe dig til at løsne følelserne, mærke dem og dermed skabe transformation på en mere simpel og let måde. 

FRA STRESS TIL INDRE RO

Stress opstår ofte, når vi over en længere periode ikke har levet i harmoni med vores natur og har glemt at lytte til egne behov. Når vi kommer for langt væk fra det naturlige, så kæmper vores krop og sind med at opretholde homeostase. Dette påvirker bl.a. vores humør, søvn, fordøjelse og immunitet. 


Essentielle olier er små kraftfulde hjælpere, der kan bidrage til at skabe ro i vores nervesystem og balancere vores system. Olierne har en effekt i sig selv - men de er særligt effektive til stresshåndtering, når de bruges i kombination med ayurvediske praksisser som åndedrætsøvelser og selv-massage (abhyanga og fodmassage).